Frankrigferie.dk  

Fitou

Afstand 25 km, Kør mod Perpignan, derefter Salses

Fitou er en særdeles hyggelig lille sydfransk bjergby, med udsigt over Middelhavet og lagunen. Byen er tilmed ikke overrendt af turister. Byen har et par utrolig gode og eksklusive restauranter man dog bliver nød til at bestille bord i højsæsonen. Byen har et lille torv, som dækkes af et stort akacietræ. På pladsen ligger byens enlige købmand og en lille café, hvor de lokale mødes i spisepausen. Fitou er tydeligt præget af den store vinproduktion i området, og netop dette er også byens varemærke. Bevoksningsområdet er det ældste i Languedoc. Den specielle Fitou-vin er af ganske høj kvalitet og har en alkoholprocent på minimum 12. Udbyttet er begrænset til 30 hl pr. hektar og vinen skal ældes på egetræsfade i en kælder i mindst ni måneder. Denne vin samt billigere blandingsprodukter kan smages i en af Fitous mange vinkældre.

Er man til naturvandring så er Fitou et særdeles godt udgangspunkt. Der er anlagt tre forskellige afmærkede vandrestier på forskellig længde, hvor fællestrækkene er, at man kan bruge en efter- eller formiddag på at vandre i det sydfranske maleriske bjerglandskab, og vende tilbage til udgangspunktet i Fitou. Ligeledes er der tre afmærkede ruter for de, der har lyst kaste sig ud i en cykeltur - men en mountainbike vil helt klart være at foretrække.

Relaterede link:
Den officielle side for Fitou-vine
Turistkontoret i Fitou