Frankrigferie.dk  

Maureillas-las-Illas

Afstand 45 km

Et lille sjovt museum om et naturligt gammelt materiale - vinproppen er kommet på museum, og det findes i Maureillas-las-Illas få kilometer nord for den spanske grænse, og lige vest for motorvejen mod Barcelona. Kør af mod Céret og drej 3-4 km efter motorvejen fra mod Maureillas. Der ligger det i al stilfærdighed og er ikke bare proppens men korkens museum.

Det smukke og rene naturmateriale, der gennem århundreder har været lige så effektivt som mange af de plastmaterialer, vi i dag også benytter, er både historie og aktiv nutid.

Men hvorfor lige her, når nu korkegen gror i Portugal? Fordi den også gror i Pyrenæerne ud mod Middelhavet, hvor solen skinner mere end 300 dage om året. Og så er det jo altså i Frankrig, at der for alvor sættes propper i. De små museer har deres egen charme, og som dansker tænker man jo ofte med det uamerikanske udtryk: "small is beautiful"! Vi kan ikke fordrage store koncerner - vi foretrækker det overskuelige. Og fordi museet er lille og absolut overskueligt, vælger vi det ikke fra, men snupper en lille ekstra kulturoplevelse. Tænk, her får vi hele korkhistorien. Om de mange, mange tusind hektar og de gamle korkege, hvor den tykke bark skrælles af. Vi ser de store knive, økser og skrabejern, der garanteret kræver godt med kræfter, når korken skal frigøres fra sit gamle træ. Det er håndarbejde hele vejen igennem. Og de helt specielle maskiner, der kan producere tynde flader af den fine kork, kraftige skiver, klodser - og ikke mindst propper til vinens flasker. Tænk, der er fem forskellige kvaliteter af korkpropper. Og selvfølgelig også en Superieur. En prop til vinens superliga. Naturligvis kan en prop presses af korksmuld. Men de fineste bliver skåret ud af korkbarken i ét stykke. Og champagnepropper kun af det allerbedste. De skal jo holde til en del i en god del år. Men bortset fra det, er der ingen grænser for, hvad man ikke kan lave af kork. På museet ser man hvordan. Det elastiske komprimérbare naturmateriale er isolerende mod både lyd og varme. Og der er ingen allergikere, der bliver generet af det, selv om det kommer tæt mod kroppen. På museet hænger f.eks. som en raritet en korkinderhjelm til en brandhjelm.

Eller hvad med beklædningsgenstande som et miniskirt i kork? For slet ikke at tale om slips, urremme, kasketter, brillestel osv. Og så alle de dagligdags genstande: flaskekølere, asietter, skriveredskaber, tegnebøger, paraplyer, ølbrikker, brilleetuier og alt muligt andet. Dertil naturligvis også blød gulvbelægning og isoleringsmaterialer i kork. Det laver ingen ulykker. Det er og bliver et økologisk materiale, selvom det kun er i de sidste 20 år ud af korkens mange hundrede års historie, vi for alvor har kendt det begreb.

Museet er et besøg værd. Det æder ikke interessen i timevis. Men når man går derfra, tænker man alligevel en smule over, at der fortsat er naturmaterialer, der kan hamle op med alverdens plast. I en verden af plastik er det helt rart at genfinde naturen, hvor den er stærkest.

Denne artikel er fra "Franske fristelser 2003" udgivet af Cimber Air

Relaterede link:
Turistkontoret i Maureillas