Frankrigferie.dk  

Villefranche de Conflent

Afstand 63 km i retning mod Perpignan, derefter Prades - vejen til Andorra

Byen er grundlagt i 1090, af Guillaume Raymond greve i Cerdagne, og dens store forsvarsværk af en ringmur står stadig intakt. Den intakte ringmur giver et indtryk af den storhed, som byen tidligere har besiddet som Conflent-regionens hovedstad. Villefranche-de-Conflents store bygninger er alle opført i lyserødt marmor. Disse bygninger blev opført i det 17. århundrede da Vauban (rådgiver for Ludvig d. 14.) gav byen en ny byplanlægning for at opgradere dens forsvar. Som en del af denne opgradering fik byen 6 nye bastioner. Siden da er byens gader forblevet intakte. Det er værd at kaste et blik på St. Jacques-kirken, der har en primitivt udformet døbefont lige inden for døren.

Udover at opruste byen, opførte Vauban også en fort på Mont Belloc. Dette blev gjort, for yderligere at styrke byens forsvar, da denne lå i bunden af en dal, men også for at forhindre at en fjende ville gøre det samme. Fortet kaldes Fort Liberia, og for at komme op til det, skal de 742 trin først forceres. Disse er vel og mærke hugget dirket ud af bjergklippen.

Desuden er ligger der nogle af egnens flotteste drypstenshuler også her i "Grotte des Grandes Canalettes". Drypstenshulerne er ganske imponerende og et besøg værd.

Relaterede link:
The Marxhal Vauban Website
Grottes grandes canalettes