Frankrigferie.dk  
Området

Cap Coudalere er en moderne ferieby, velegnet for hele familien. Havnen og Place Martinique er omdrejningspunktet for området. Her syder af liv og hygge om dagen såvel som om aftenen. Byen er først og fremmest kendt for sol og varme med sine ca. 300 solskinsdage om året. Beliggende helt op til Pyrenæerne er den ligeledes kendt for kun at ligge ca. 80 km. fra gode skisportssteder.

Feriebyen indeholder mange grønne områder, legepladser, 3 swimmingpools, tennisbaner samt surfskole. Ingen keder sig ved et ophold i Cap Coudalere. Om aftenen er der arrangementer på torvet, hvor især de unge kan more sig. Der er en del forretninger samt hyggelige spisesteder, så der er ikke behov for at sætte sig i en bil for at komme ud og spise.

Nærmeste større by er Perpignan ca. 20 km fra Cap Coudalere, der er en rigtig hyggelig sydfransk by med ca. 100.000 indbyggere og rigeligt med indkøbsmuligheder.

Du kan læse mere om Cap Coudalere på hjemmesiden clubcoudalere.com, hvor du bl.a. kan finde sommerens aktivitetsprogram.